selvværd & mindreværd

Et godt selvværd

Betingelsen for at kunne udvikle sunde relationer er et godt selværd. Måsker bemærker vi ikke så meget når vi har et godt selvværd, når vi gør det der er godt for os, når vi er tilfredse. Måske opdager vi det først når vi fra tid til anden føler os mindre værd, når andres mening om os fylder mere end hvad vi selv synes om os selv. Og nogle gange er vi til og med blevet enige med andre om at vi ikke er mere værd end det skidt vi træder på, så vi nærmest udsender signaler om andre skal behandle os dårligt. Måske behandler vi endda os selv dårligt, så hvorfor skulle andre ikke også gøre det...

 

Et sundt selvværd udvikles gennem opvæksten hvor der vilkår hvor betingelsesløs kærlighed og accept er til stede. Man skal ikke være glad eller vred eller opføre sig på en bestemt måde for at få forældrenes kærlighed.  Selvværdet kan udvikles hele livet og påvirkes af det vi udsættes for som fx skilsmisse og krise.

 

Jeg selv mærker mest når jeg mit selvværd ikke er så højt, eller rettere jeg mærker mit mindreværd. Det er der hvor jeg begynder at kritisere mig selv, ikke synes jeg er godt nok. Jeg kan til og med syntes at jeg nærmest har fortjent at blive behandlet dårligt. Hele den lange tankerække der følger med og vedligeholder mit mindreværd, gør at jeg kommer efter mig selv og begynder at behandle mig selv dårligt. Jeg isolere mig, jeg bliver sløset og ligeglad med mig selv, og jeg opgiver allerede på forhånd at gå efter noget der kunne være godt for mig.

 

Tidligere kunne det være så slemt at det var ligegyldigt om jeg var her, at jeg overhovedet skulle have en eksistensberettigelse på jorden. Jorden ville så at sige blive et bedre sted uden mig, tænkte jeg, hvorpå jeg begyndte at fantasere om hvordan jeg kunne begå selvmord. Jeg hader mig selv , men heldigvis var der en del af mig der var en stor overlever som gjorde at jeg holdt fast i livet. 

 

Jeg gjorde alle mulige ting for at undgå at mærke mig selv og hvordan jeg havde det. Nogle gange holdt jeg en fest, og drak, andre gange så jeg for meget tv, spiste eller arbejdede mig væk fra de følelser jeg havde.


Min overlever sørgede for at jeg overlevede psykisk, men det er der ikke meget liv i. Da mine overlevelsesstrategier ikke længere virkede, søgte jeg den hjælp jeg havde brug for, da jeg havde indset at jeg ikke selv kunne. 

- det gode selvværd

I godt selvskab , alene med mig selv...

Den vise mand

En klog mand sagde engang til mig: ”Mindreværd får man når man kommer til at gå med til noget hvor man selv synes man er mere værd” 

 

Hmm, tænkte jeg, det føltes rigtigt, og passer på mig. Det må så også betyde at der er en del af mig der vil mig det godt og syntes jeg har fortjent bedre...

 

Samme mand sagde også: ”Det er ikke hvad du bliver udsat for, men hvad du gør med det, der gør forskellen”.

 

Det må så betyde hvis fx en chef kalder mig dum og jeg ikke gør det godt nok, så behøver jeg ikke råsluge hans oplevelse af mig som værende den eneste sande.  Hvor jeg før straks begyndte at føle mig skyldig, dum  og forkert, for begynde at gøre mig endnu mere umage for at gøre det godt nok og føle mig god nok. Uanset hvor meget jeg gjorde mig umage for at gøre det godt, blev chefen aldrig tilfreds, fordi det handlede om chefen, og ikke om mig. Chefen havde sandsynligvis aldrig selv kunne gøre noget godt nok, og synes derfor heller ikke andre gjorde det godt nok, og uanset hvad kunne det altid blive bedre. Men hvad synes jeg selv...?


Før i tiden gav jeg chefens normer mere betydning end mine egne, bl.a fordi jeg ikke selv havde nogle gode normer med hjemmefra, og jeg i forvejen havde lært at jeg ikke havde nogen betydning, og det alligevel ikke nyttede at være utilfreds. Det virkede fint da jeg var barn, men nu er jeg jo voksen, og kan selv bestemme hvad jeg vil, hvilke normer og værdier jeg vil have...

Med tiden lærte jeg når jeg blev optaget af hvad andre mente om mig, skulle jeg blive mere optaget af hvad jeg selv mente om mig selv, og det jeg evt. havde gjort. Det var med til at styrke mit selvværd/mindske mit mindreværd, fordi jeg nu begyndte at give mig selv betydning...

Mindreværdsfølelser

I terapi vil der altid være en opmærksomhed på at arbejde med at imødekomme mindreværdsfølelser, fordi det ofte kan være svært for klienterne at syntes de har fortjent at få det bedre, at det nytter noget at begynde at gøre noget andet. Det giver ofte ikke mening at gøre noget ved sine problemer, hvis man er blevet så ligeglad og ukærlig imod sig selv...

 

Virkeligheden er at man er blevet enig med andre om man ikke er god nok osv., og nu selv er begyndt at behandle sig selv som man er blevet behandlet...

 

Virkeligheden er også, det passer ikke...

 

Hvem skal bestemme det ?

 

WHO beskriver i handicapkonventionen at alle mennesker har et værd, og alle menneskers integritet er ukrænkelig. Det betyder også at det er en personlig rettighed, at man har ret til at være den man er med de følelser og behov man har...

 

Man er den man er, med de sårbarheder man har, og som voksen har man ansvaret for at passe på sig selv. Hvis der er noget man ikke har lært, må man lære det, eller stille sig tilfreds med at have det som man har det. I sidste ende er det kun dig selv der kan gøre noget ved hvordan du har det. Det hjælper ikke noget at give ansvaret til nogle andre, fordi det handler om dig...

 


Så kys det nu, det satans liv...


Henning Falsing Leach

Psykoterapeut MPF


Dynamisk Relationsorienteret Psykoterepeut



© Copyright. All Rights Reserved.